12 februar 2017

Er det nødvendigt med en personlig træner eller kostvejleder?

Er det nødvendigt med en personlig træner eller kostvejleder?

Det simple svar er: "det kommer an på". For det kommer nemlig helt an på hvad dit mål er.
Er dit mål blot at droppe alt sukker, for på den måde at blive sundere? Ja så er en personlig træner og/eller kostvejleder måske ikke helt nødvendigt. Vi kan alle kigge bag på varen vi køber nede ved den lokale købmand, og se om der er sukker i de produkter vi smider i kurven.

Men er dit mål at komme i bedre form, ændrer dine madvaner, lære hvordan man spiser sundt og varieret, lærer hvordan man handler ind, laver mad til flere dage, samt hvordan man finder motivationen frem til at dyrke motion på daglig basis – ja så er en personlig træner/kostvejleder faktisk i de fleste tilfælde nødvendigt – OGSÅ selv om du måske har fuldstændig styr på kost og træning.
Hvorfor det tænker du nok, for hvis man nu selv kan alt det grundlæggende og sagtens ved hvad der skal til for at tabe sig, eller blot komme i bedre form, hvorfor så bruge en træner?

Ja, hvis vi kigger lidt dybere, så ved vi alle godt hvorfor vi i første omgang tænker på, at det kunne være dejligt med en træner. Vi går nemlig i stå, eller så springer vi nogle gange over, fordi det er nemmest og så glemmer vi lidt de sunde vaner – og det er helt naturligt, men også her at en træner kommer til sin magt. Hvis vi betaler en til at hjælpe os til en sundere livsstil, så overholder vi den sunde livsstil, vi giver den lidt mere gas når vi styrketræner, løber eller andet, og vi får faktisk også bedre resultater.

Dette sker på baggrund af:

  • Vi har en træner vi skal stå til regnskab for hver uge.
  • Vi betaler et beløb hver måned eller for en given periode for at have denne træner.
  • Vi vil helst ikke betale for noget vi ikke får noget ud af, derfor yder vi lidt mere.

Tænk over dette når du er gået i stå med din træning.

Det kan godt være man skal op med penge for at få hjælp til sin livsstilsændring, eller blot lige have det ekstra boost til at komme i god form, men det er altså alle pengene værd, for det meste.

De penge man bruger måned sparer man rigtig mange gange igen på den dyre mad, man ofte bestiller fra det lokale pizzaria, eller når man lige laver spaghetti med kødssovs til seks personer, men man er egentlig kun to, og så smider man resten ud, for man vil egentlig ikke spise det dagen efter – der er jo intet formål med at spise det dagen efter.

Med en træner sparer man mange penge i det lange løb, selv om det måske kan virke som mange penge lige nu. Grunden til dette er at man mister lysten til at spise usundt hver dag, man mister lysten til at gå i byen hver weekend. Derudover skal det også nævnes at det enorme overskud man får af at dyrke motion gør af man pludselig har to timer mere i døgnet, som man kan bruge på sin familie og venner. Sidst men ikke mindst, så formindsker man også livsstilssygdomme, som kan koste rigtig mange penge på medicin mm.

Når man sparer penge på junkfood, slik, impulskøb af mad og handler ind hver dag så er en personlig træner/kostvejleder faktisk rigtig billig i det lange løb, det er værd at tænke med når man kigger på de tilbud man får fra de forskellige trænere.

Efter dette blog indlæg vil jeg sige at en personlig træner/kostvejleder næsten er et must hvis du gerne vil lære at leve et sundere liv, eller blot komme i bedre form.


Tilbage til oversigt