15 februar 2017

Brug Instagram til at få succes med din forretning som personlig træner

Sociale medier er en effektiv måde at promovere dit personlige brand, men faktisk også din forretning som personlig træner - MEN der er faktisk flere måder på hvordan man skal gøre det på de sociale medier (vi kigger her på Instagram, da mange bruger dette medie). Det handler nemlig ikke om at få flere tusinde følgere, men at få de rigtige følgere.

Herunder vil jeg gerne give dig 5 tips til hvordan du kan bruge Instagram til bygge din online forretning.



1. Find din værdi, og brug det rigtige værktøj til at udtrykke hvem du/din forretning skal vise

Det første du er nødt til at gøre FØR du begynder at poste billeder på Instagram er at finde din stil. Det er her du skal tænke over hvad du vil med din profil. Du skal overveje om du vil smide hverdags billeder op fra dig selv, om du vil smide madopskrifter op, om du vil komme med tips og tricks til en sundere livsstil. Du kan sagtens gøre flere ting på samme tid, men tag og gør det struktureret, så når folk ser din profil, bliver de ikke forvirret men faktisk guidet igennem hvad dit indlæg handler om bare ud fra billedet.
Når du har fundet ud af din stil og hvad du gerne vil poste på Instagram, så vær kritisk med dine billeder, og rediger dem gerne. Dine følgere vil nemlig gerne kigge på flotte billeder på instagram, og jo flottere billede, jo mere vil de læse teksten der hører med til billedet.

2. Post før og efter billeder eller screen shots fra dine klienter (når de skriver tak coach)

Grunden til de fleste følger professionelle på Instagram er for at få motivation og at få inspiration til nye madopskrifter og trænings idéer, ikke for at blive solgt en masse e-bøger, forløb eller kosttilskud. Hemmeligheden her er at gemme dine kost- og træningsforløb bag dine før og efter billeder og screenshots af dine klienters ros til dig, med en motivations tekst til billedet hvor du fortæller hvor godt din klient klarer sig, eller hvor lækker din opskrift er, eller hvor vanvittig hård og udfordrende dit træningspas er. Hvis folk nyder dine opskrifter og træningsforløb, så vil de automatisk nyde at have dig som ”coach”.

3. Brug hashtags

Hashtags er her hvor mange faktisk finder dine billeder, tro det eller ej – men hvis du hashtagger det rigtige, så finder rigtig mange faktisk frem til dit billede, og dermed til dig.
Dog er det vigtigt du ikke smider om dig med fuldstændig vanvittige hashtags, så det ødelægger dit opslag. Et godt tip er at lave en kommentar til dit eget billede efter det er postet, og så smide dine hashtags ind der – det ser flottere ud, og folk bliver ikke irriteret på at kigge på hashtag kongen. Gem de hashtag du mener passer til dine opslag i din notesblok, så kan du nemlig simpelt kopiere og indsætte dem i dine opslag. Lav evt. et personligt hashtag der fortæller lidt om din forretning, og brug det i dine opslag også (fx #EntrenadorPersonligTræner eller #KomiFormTilSommer).

4. Giv dine følgere kvalitets information så de fortæller andre om din profil til andre

Nøglen til at få succes på de sociale medier er at give dine følgere så god information og motivation at de bare MÅ følge dig. Du vil gerne poste indhold der er så relevant for din forretning at dine venner og familie vil dele disse opslag for at få en længere rækkevidde, det er sådan du øger dine følgere og sørger for at folk kommer tilbage for at kigge på din profil. Engang imellem kan du godt poste et billede af noget der sælger, for du skal også fortælle hvad det er du faktisk sælger, fx forløb, online forløb, træningsplaner, kostplaner, tilbud osv. Sammen med et link til din hjemmeside (hav også gerne et link til din hjemmeside på din profils information). Men sælg begrænset, så folk ikke tror du er på Instagram for at sælge dem noget, det er nemlig ikke derfor dine følgere er på de sociale medier.

5. Connect din Instagram konto til dine andre sociale medier (Facebook, din blog mm)

Du kan ikke forvente at dine følgere ser alle dine opslag på Instagram, derfor er det en god idé at poste dine opslag på dine andre sociale medier (hvis det giver mening). Dine opslag når måske ikke alle dine følgere pga. Facebooks og Instagrams algoritme om hvor relevant dit opslag er for din følger – så dem der ikke ser dit opslag på Instagram, kan sagtens se det på Facebook (hvis de følger profilen begge steder). Ved at connecte dine sociale medier med hinanden, vil du automatisk forøge din rækkevidde i forhold til at nå ud til flere folk. Dette gør sig også gældende hvis folk re-poster dine opslag.

Dette skal du absolut ikke gøre

Lad være med at sælge din træning i alle opslag, for dette vil irritere folk og så vil de bare unfollow dig hurtigt.
Prøv at bekæmpe trangen til at smide tilfældige billeder op af dit personlige liv med dine venner, da dette ikke har relevans for din firmaside (folk kommer ikke for at se hvad du laver fredag aften – desværre.) Oplever du et eller andet helt vildt med dine venner eller familie i privaten, er det selvfølgelig okay at smide dette op på dine sociale medier, men tænk virkelig over om det gavner din forretning. Hvis du gerne vil dele dit private liv, så brug din personlige profil til den slags. Husk folk følger dig for at få inspiration og at blive motiveret


Tilbage til oversigt